Alling Kunstcafé
At få lov til at udstille i Alling Kunstcafé i 2001 blev for mig et gennembrud som udstiller af keramik. Ikke fordi jeg sælger mere end dækning af udgifter til ler, glasur og brænding, men jeg har fået mange positive tilbage-meldinger på de "finurlige" ting, jeg laver. Tak for det, Alling!
Egentlig var det gennem vores søns skole "Gudenåskolen i Ry", hvor jeg arbejdede i 2000 at jeg blev opmærksom på kunstcafeen hver sommer i uge 28. Per fra Alling arbejdede også i 2000-2001 som lærer på Gudenå-skolen, og gennem ham fik jeg kontakt til Hans Erik Jepsen, som alle kender som "Jeppe".
Det er nemlig Jeppe, der står for kontakt med de "udøvende kunstnere og kunsthåndværkere". Han ville gerne lige se nogle fotos af mine keramiske arbejder, og så var det OK. Så 2008 blev ottende gang for mig i Alling. Det var endnu sjovere, da vores lille familie i 2003 flyttede til Alling og vi derfor kom til at kende en del mennesker i Alling.
Cafégæster i 2002 : Bl. a. Jeppe, min kone Lene og vores ven Wolfgang.
Min del af udstillingen i 2001.
KLIK FOR STØRRE FOTO !
Til Alling Kunstcafé 2002 havde jeg fremstillet vaser med zebraer som motiv og postkort.
Tilbage til forsiden